Koncertforedrag
Musik & recoveryEn fortælling om en guddommelig oplevelse, musikkens betydning for mit liv, og om hvordan det er at leve med en psykiatrisk diagnose.
En guddommelig oplevelse
Inde i en kirke i påsken 1998 talte Gud pludseligt til mig. Ikke med ord, men med en masse tanker. Aldrig havde jeg prøvet noget lignende. Jeg var i en livskrise, og pludselig så jeg min situation helt klart for mig. Hvor jeg kom fra, og hvor jeg skulle hen.
Men jeg var ikke mystiker. Derfor kom den mystiske oplevelse ubelejligt. Jeg fik en psykose. Uden at jeg vidste det. Jeg kunne ikke skelne mellem fantasi og virkelighed. Jeg troede verden ændrede sig, men det var mig det ændrede mig. Og jeg kunne ikke længere fungere i den virkelige verden. Derfor blev jeg ført til et psykiatrisk hospital.
Mit møde med psykiatrien
Da jeg blev patient i psykiatrien og ville jeg hverken erkende mig syg, eller tage imod medicin. Den psykiatriske behandling virkede overrumplende på mig, men jeg kunne ikke vælge den fra. Først efter mange år var det muligt for mig at tage imod den hjælp jeg kunne få fra psykiatrien, som også med årene blev mere og mere villig til at møde mig i mine behov.
Sådan bruger jeg musik
Jeg hører musik fordi jeg kan lide det, og for at regulere mine følelser og tanker. Musik kan få mig til at slappe af, eller trække en grænse mellem mig og omverden. Det at spille klaver eller komponere kan hjælpe mig med at få tanker og følelser ud i verden gennem hænderne.
Koncertforedraget er velegnet til:
Psykiatrien
Interesseorganisationer
Musikterapeuter
Kunstterapeuter
Uddannelsesinstitutioner – herunder musikkonservatorier
Musikskoler og MGK
Gymnasier og folkeskoler
Kirker, sognegårde & konfirmander
Aftenskoler
Højskoler
Kunst som ekstra
Foredrag holdes af mig (Kristian Marcussen, pianist). Jeg kan eventuelt inddrage Mette Munch, som er billedkunstner og har holdt en lang række foredrag om Kunsten at bryde rammer og spejle sindet.