Alfa Omega
Kristian Marcussen fortæller jazzmusikalske historier fra et lyrisk, klangligt og hjerteligt univers, i selskab med Morten Lundsby på kontrabas og Martin Roy Wade på trommer.
Den klassiske musiks klangidealer i fællesskab med jazzens rytmik og leg er inspirationen bag musikken, hvor gennemkomponerede afsnit blandes med improvisatoriske elementer. Der er en velkendt nordisk lyd at spore, og musikken gør det muligt for hver af trioens medlemmer at sætte sit eget personlige præg. Således er Alfa Omega på én gang tre personligheder og en helhed, som har et helt unikt udtryk.
Kristian Marcussens musik varierer fra at være tænksom og indadskuende til at være klar og udtryksfuld og til tider endda humoristisk. Livets udfordringer og luner bliver skildret i alle sine udformninger fra forelskelseseufori til kærestesorg.


Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.